Mange unge oplever angst og depression. Det har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet. Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser, at udfordringen er markant.
Hele 13,3 % af mændene og 33,6 % af kvinderne i alderen 16-24 år oplever angstsymptomer, mens 12,8 % af mændene og 22,3 % af kvinderne i samme aldersgruppe oplever symptomer på depression.
Forløbet hjælper de unge
LÆR AT TACKLE angst og depression for unge er et kort, evidensbaseret mestringsforløb for 15-25-årige, der har symptomer på angst og/eller depression. Forløbet er et værdifuldt supplement til behandling.
Tidligere evalueringer viser, at deltagerne på ungeforløbet får det bedre – både når det gælder symptomer, trivsel, søvn og troen på egne evner (self-efficacy). Derudover tilegner deltagerne sig færdigheder i at håndtere symptomer og mestre udfordringer i hverdagen.
Forløbet bygger på ligemandsprincippet. Derfor har instruktørerne selv erfaringer med angst og/eller depression og møder deltagerne i øjenhøjde. Instruktørerne er uddannet til at varetage forløbet.
Den seneste nationale deltagerevaluering viser høj tilfredshed
- 91 % af deltagerne er tilfredse med forløbet
- 89 % finder indholdet relevant for deres situation
- 85 % oplever, at forløbet er tiden og kræfterne værd
- 83 % vil anbefale forløbet til andre.
Deltagerne får konkrete mestringskompetencer
- 79 % lærer at anvende kognitive teknikker, fx afledning og afspænding
- 75 % har lært at arbejde med problemløsning
- 64 % bliver bedre til at nå de mål, de sætter sig
- 64 % bliver bedre til at håndtere deres symptomer.
Ligemandsprincippet spiller en afgørende rolle
- 97 % ser det som en fordel, at instruktørerne selv har erfaringer
- 95 % oplever undervisningen som pædagogisk og forståelig
- 93 % mener, at svære emner og diskussioner håndteres godt.
Her kan du læse mere om mestringsindsatsen LÆR AT TACKLE angst og depression for unge.
Få erfaringer med ungeforløbet uden omkostninger
Komiteen for Sundhedsoplysning har fået midler fra SSA-reserven, som gør det muligt for kommuner at tilbyde deres unge borgere indsatsen gratis i perioden 2026-2027.
Vil I høre mere?
Kontakt specialkonsulent Pernille Hjarsbech, phj@sundkom.dk /
+45 20 47 04 62, hvis din kommune ønsker at afprøve forløbet, eller hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information.