Aktivitet MIT kokkeri – Kogebog til børn og unge i alderen 10 -16 år

MIT kokkeri – Kogebog til børn og unge i alderen 10 -16 år

Kogebog med let tilgængelige opskrifter, som børn og unge har været med til at udvælge. Bogen er en gave til elever i madkundskab, som de kan tage med hjem og bruge i køkkenet derhjemme. Hensigten er at inspirere flere børn og unge til at lave mad, da alt for få elever laver mad, selvom de faktisk gerne vil. Til kogebogen hører et website, hvor eleverne kan se flere opskrifter, finde inspirerende videoer med unge, der laver retterne og dele tips og tricks med venner.

Klik her til den digitale kogebog og Følg/like os på Facebook og få inspiration til dine kokkerier.

MIT kokkeri er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, DPU, Aarhus Universitet og Haver til Maver. Projektet støttes af Nordea-fonden.

 

MIT kokkeri har således vist sig som et godt eksempel på, hvordan støtte fra en almennyttig fond til civilsamfundet kan skabe noget, som har kapacitet, effekt og ambition til at indgå strukturelt som en del af myndigheders sundhedsfremmende indsatser og tale direkte ind i de officielle anbefalinger på området.

MIT kokkeri understøtter de nationale intentioner og indsatser på en række områder

  1. MIT kokkeri bygger bro mellem skole, fritid og hjem og understøtter madkundskab som et vigtigt, praktisk fag i folkeskolen, som politisk nu er blevet opprioriteret. Børnene får bogen med hjem og fortsætter med at lave mad uden for skolen.
  2. Fødevarestyrelsens Fem nye råd om måltidet fremhæver samvær, involvering, hygge, fællesskab og tid som vigtige værdier. Madlavning med MIT kokkeri kan bruges både i hjemmet med familien og sammen med venner, og her bidrage til at opbygge gode vaner i forhold til valg af råvarer og madlavning. Bogen kan også bruges tværfagligt i undervisningen og på den måde bidrage til fællesskab, involvering og hygge i skolens hverdag. Giv eleverne mulighed for at få fingrene i råvarerne og lave maden selv fx i madkundskabslokalet, i skolehaven eller hvis der bliver lavet mad til dagens måltider på  skolen. Det er præcis det, MIT kokkeris madunivers kan levere.
  3. Eksperimentelle læringsstrategier – fx madlavning – er blandt de mest effektive til at fremme sunde spisevaner. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, Fremme af sunde mad og måltidsvaner blandt børn og unge (2018), afdækker den videnskabelige dokumentation for, hvilke indsatser der bedst kan fremme sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge. Her nævnes madlavningsaktiviteter som noget af det mest effektive (side 92 i rapporten).

Følg og Like os på Facebook og få inspiration til dine kokkerier.

“Det er ikke alene en flot  bog I har lavet, den er også  inspirerede og let at gå til. Vi bruger den  2-3 gange om ugen, og både ham på 14,  men også ham på 10, har bedt om at få  en ugentlig maddag. Super ide og  jeg håber, at I kan være med til at ændre  folks vaner i et køkken, og at vi forældre  finder ud af, at vores poder kan mere  i et køkken end vi tror …” Kommentar fra en mor

Komiteen for Sundhedsoplysning logo

Varighed
2018 - 2023

Kontaktperson
Mette Laub Pedersen

mlb@sundkom.dk

Se også

MIT kokkeri

Med støtte fra
Nordeafonden

Historien bag MIT kokkeri

I 96% af de danske hjem er det forældrene, der laver mad. Men det er ikke svært at få børnene til at deltage – eller overtage – madlavningen. Fra 2014-2019 er kogebogen MIT kokkeri blevet uddelt til 360.000 skoleelever, og en evaluering fra 2015 viser, at mere end 60% af dem nu laver mere mad derhjemme – og ofte sender forældrene ud af køkkenet. MIT kokkeri er et madunivers, som vil give dig inspiration, lyst og viden om at lave god og sjov mad – både ude og inde. MIT kokkeri består af en hjemmeside og tidligere en kogebog, som elever med faget madkundskab kunne modtage i skoleåret 2014/15 og 2015/16. Du kan også finde videoer med kokketricks, som viser alt om at arbejde med mad – lige fra, hvordan du holder på en kokkekniv til, hvornår en kartoffel er færdigkogt. Se videoerne her på denne side eller på Youtube.

The owner of this website has made a commitment to accessibility and inclusion, please report any problems that you encounter using the contact form on this website. This site uses the WP ADA Compliance Check plugin to enhance accessibility.