Aktivitet 3K – Krop, Kram og Kammerater: til botilbud, daginstitutioner og specialskoler

3K – Krop, Kram og Kammerater: til botilbud, daginstitutioner og specialskoler

3K – Krop, Kram og Kammerater er et praksisnært kompetenceudviklingskursus til behandlere i daginstitutioner, botilbud og specialskoler, der arbejder med trivsel, sundhed og udvikling. Kurset tager afsæt i en bio-psyko-social forståelse af sundhed og viser, hvordan kroppen og nervesystemet er grundlæggende for den mentale robusthed, sociale deltagelse og hverdagens pædagogiske arbejde.

3K er en ny praksisnær kompetenceudviklingsmodel udviklet i 2025 af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med fysioterapeut, master i sundhedspædagogik, lektor, underviser og forfatter Pernille Thomsen. Modellen styrker trivsel, sundhed og deltagelse gennem viden om krop, nervesystem og fællesskaber.

3K udbydes som målrettede kursusforløb til daginstitutioner, botilbud og specialskoler.

 

Om 3K-modellen

3K er udviklet for at imødekomme et stigende behov for viden og fælles sprog om trivsel, regulering og deltagelse på tværs af pædagogiske og sociale praksisser.

Modellen tager afsæt i en bio psyko social forståelse af sundhed og viser, hvordan kroppen og nervesystemet udgør et grundlæggende fundament for mental robusthed, sociale relationer og hverdagsmestring. Denne forståelse omsættes til konkrete pædagogiske og relationelle greb, som kan anvendes direkte i praksis.

Udviklingen af 3K bygger på mange års praksiserfaring og efterspørgsel fra medarbejdere og ledere. Pernille Thomsen har gennem kurser og workshops formidlet betydningen af at arbejde med trivsel i et bio psyko socialt perspektiv. Et gennemgående ønske har været mere viden om den bagvedliggende neurofysiologi, som danner grundlag for praksisnære redskaber og et fælles fagligt sprog i hverdagen.

3K er en samlet kursusmodel, der giver medarbejdere et fælles afsæt for arbejdet med nervesystem, regulering, relationer og fællesskaber.

 

Modellens tre fokusområder

Krop
Regulering, energi, bevægelse og sanser

Kram
Tryghed, omsorg og forudsigelighed

Kammerater
Deltagelse, fællesskaber og sociale rammer

De tre fokusområder går igen i alle forløb og udgør den fælles struktur, uanset målgruppe.

 

3K til daginstitutioner

Styrk børns trivsel, regulering og sociale deltagelse

Flere børn oplever i dag et højt pres på nervesystemet, som påvirker deres evne til at regulere sig, indgå i relationer og deltage i fællesskaber. 3K understøtter personalets arbejde med at skabe ro, tryghed og deltagelsesmuligheder i hverdagen.

3K giver medarbejdere
• en fælles forståelse af nervesystemets betydning for trivsel
• viden om bevægelse, pauser og kropslig regulering
• konkrete pædagogiske greb, der kan bruges på stuen med det samme.

Kursusformat
• To sammenhængende undervisningsdage
• Afprøvning i egen praksis
• Opfølgningsdag efter tre måneder

Målgruppe
• Hele personalegruppen i daginstitutionen.

 

3K til botilbud

Styrk livskvalitet og hverdagsmestring hos voksne med udviklingshandicap

Mennesker med udviklingshandicap har ofte et sårbart nervesystem. 3K giver medarbejdere viden og redskaber til at forstå og regulere neurofysiologiske signaler i samspillet med beboerne og til at skabe trygge og forudsigelige rammer i hverdagen.

Medarbejdere får viden om
• arousal og sansebearbejdning
• kroppens signalstoffer og deres betydning for ro og motivation
• tryghedsskabende struktur og forudsigelighed
• fællesskaber, der rummer forskellighed.

Målgruppe
• Personale på tværs af fagligheder i botilbud.

 

3K til specialskoler

Skab ro, læringsparathed og deltagelse hos neurodivergente elever

Mange elever med autisme og adhd bliver hurtigt overstimulerede i skoledagen. 3K kobler pædagogik og neurofysiologi og giver medarbejdere redskaber til at aflæse og imødekomme elevernes reguleringsbehov.

Kurset giver
• forståelse for nervesystemets reaktioner på krav, tempo og sanseindtryk
• redskaber til at bruge struktur, bevægelse og relationer aktivt i undervisningen
• et fælles sprog, der styrker skolens eksisterende praksis.

Målgruppe
• Lærere, pædagoger og øvrigt personale på specialskoler, heldagsskoler og behandlingsskoler.

 

Én model tre målgrupper

Selvom målgrupperne er forskellige, bygger alle 3K forløb på samme grundidé. Når krop, tryghed og fællesskaber arbejder sammen, styrkes trivsel, læring og deltagelse.

Komiteen for Sundhedsoplysning logo

Varighed
2025 -

Kontaktperson
Mette Laub Petersen

kfs@sundkom.dk

Se også

www.3-k.dk

Yderligere info

Kontakt enhedsleder Mette Laub Petersen på +45 2980 5700 eller på kfs@sundkom.dk for at høre mere om kurset.

case_kommer_snart
The owner of this website has made a commitment to accessibility and inclusion, please report any problems that you encounter using the contact form on this website. This site uses the WP ADA Compliance Check plugin to enhance accessibility.