UNG-bladet
Læs mere på:
www.ung-bladet.dk
UNG udkommer fire gange om året i et oplag på 172.000 og
sendes gratis ud til elever i 8., 9. og 10. klasse samt til
efterskoler, specialskoler og hovedbibliotekernes læsesale.
UNG udgives af Komiteen for Sundhedsoplysning og finansieres
af følgende interessentkreds, der også udgør redaktionen:
UNG indeholder artikler om alt fra idrætsskader til sex og
prævention. Se artikler fra det seneste nummer af bladet på www.ung-bladet.dk.
Baggrund og
historie
Indtil 1988 udsendte det daværende Alkohol- og
Narkotikaråd det meget populære blad "STOF" til alle
landets 9. klasser to gange om året. Rådet ville gerne ud til
flere klassetrin fire gange årligt, men fandt udgifterne for
store. Man henvendte sig derfor til andre lignende organisationer
og spurgte, om de ville være med til at dele udgifterne ved et
fælles blad uden individuel profilering. Organisationer lægger
normalt stor vægt på profilering gennem egne udgivelser eller
annoncer med synlig afsender. Derfor var det udtryk for et
stærkt, udækket behov for en velfungerende kanal til unge, at
mange af de spurgte organisationer var positive over for ideen.
Komiteen for Sundhedsoplysning påtog sig opgaven med at
udgive UNG, da vi havde den praktiske mulighed for at organisere
redaktion, produktion m.v. Samtidig var Komiteen så
tillidvækkende, at skolerne accepterede de enkelte numre af
bladet uden at skulle føle sig forpligtede til at kontrollere
indholdet. Redaktør blev journalist Jens-Emil Nielsen, der også
havde redigeret "STOF".
Med støtte fra Sygekassernes Helsefond kom bladet i gang og
blev selvkørende efter det første år. Ideen blev i øvrigt
omgående kopieret i Norge, hvor et tilsvarende blad udkommer i
rent offentligt regi.
UNG-redaktionen
Redaktør Chris Berg
Classensgade 71, 5. sal DK-2100 København Ø
Telefon: 35 47 57 44
Mobil: 22 67 43 20
Fax: 35 43 02 13
http://www.ung-bladet.dk
E-mail: redaktionen@ung-bladet.dk
|